Amagermadder og påfugle
(Jeg spiller DJ hos Omeo)
May 12th, 2009
(English below)
Måske har du allerede læst det på min twitter, min myspace, min sploppedisblip eller splyppedisblyp, men det skal ikke hindre mig i også at skrive det her:
Jeg har valgt nogle numre og en rækkefølge igen!
Jeg siger dig, hvis jeg bliver ved med at spille dj i det her tempo, så er jeg efterhånden oppe på at spille dj ca. en gang om året. Denne gang gør jeg det på Romeo Vidners radio-hjemmeside.
Det starter med Casiotone for the Painfully Alone, der laver en sjældent sprød udgave af Springsteens Born in the USA, og slutter med omtrent det smukkeste stykke harpemusik du kan få en blind mand iført vikingehjelm til at klimte. Indimellem er der knastør hiphop, hymner der emmer af morgensol og begejstrende rock – og hvis du ikke hører noget du kan lide, så ved jeg simpelthen bare slet ikke hvad du kan lide.
Du skal klikke her: Omeo
…og pt. er det så mig der ligger øverst i arkivet, under titlen “Amagermadder og påfugle”. Titlen skulle egentlig have været “Hvis dette mix var en båd, ville det hedde Pauline”, men den titel er lige lovligt lang, og så havde jeg lige givet en amagermad til en påfugl, så derfor.
Amagermaden endte dog med at ligge uspist hen.
Men klik dig til Omeo alligevel. Om ikke andet, så fordi der faktisk er meget andet godt at høre – som f.eks. Nikolaj fra When Saints Go Machines behagelige og livlige liste, der er durk under min. Og så meget andet; det er strengt taget svært at klikke galt.
Tak til Hype Machine, for uden havde jeg nærmest aldrig hørt noget som helst. Hvorfor er alle ikke på Hype Machine?
I’ve put together a list of fine tracks. Listen to it at Omeo radio (Click on ‘Amagermadder og påfugle’ in the archives.)

















