“Hvorfor ligner ufoer og vandmænd hinanden så meget?”
Konspirationsmagasinet 6. SALNS bad Pauline og jeg om at besvare spørgsmålet — på en eller anden måde. Og så, på en eller anden måde, lavede vi en tegneserie.
Hvad synes du om den? Du kan klikke på billedet for at få den større.
Se flere af Paulines tegninger og løjer på www.skarnsstreger.dk
EN UNG DANSK KVINDE fremlægger sin sag på YouTube: Det var en vild aften for halvandet år siden, et barn kom til verden, og faren forsvandt i tågerne. Hvor er lille Augusts far?
SPØRGSMÅLET HAR RIKOCHETTERET på nettet siden i torsdags, indtil det i går blev kendt at afsenderen ikke hedder Karen, og 770.000 klik og støtteerklæringer i stedet er gået til VisitDenmark, Danmarks turistorganisation. Forinden havde både udenlandske og danske aviser sparet researchen væk, og givet ben til at validere historien over for masserne, som sammen nu står flove og sårede hen. ”Denmark, fucking with your emotions since Hamlet”, som Ace Gibson udtrykker det lakonisk på nyhedsaggregatoren Reddit.com.
MEN HALLØJ, det er viral markedsføring det her! Alt er tilladt, og YouTubes brugere er helt med på den slags! Sådan lød VisitDenmarks direktør Dorte Kiilerichs begejstrede forsvar, da hun søndag aften erklærede kampagnen for en succes af verdenshistoriske dimensioner, mens internettets ansigtsløse revsere kappedes om at skrive grimmest på Karen26s hjemmeside og diverse foraer.
KUN ET HALVT DØGN SENERE slettede VisitDenmark deres konto på YouTube, og Ditte Arnth der lagde ansigt til kvinden, er gået i skjul. Men hvis VisitDenmark var så moderne og teknologi-bevidste som de tørster efter at give udtryk for, ville de også vide at internettet ikke lader sig slukke. Således har de nu blot forstummet deres egen stemme i en debat der stadig raser, og dermed, deres bedste mulighed for at tøjle miseren.
MEN HVORDAN kunne de have vidst at det ville gå så galt? Det havde de sjovt nok de bedste forudsætninger for. Kampagnemagerne Grey har nemlig skelet, eller måske nærmere stirret sig blind på en blot ni måneder gammel australsk viralfilm, hvor pointen var at sælge tøj i stedet for et land. Også her vendte stemningen sig mod afsenderne, og australieren i klippet følte sig nødsaget til at følge op med en undskyldning. Er dette skridt mon så også med i Greys medieplan? Det skal blive spændende at se om vi får held til at slå igennem som de løgnagtige gnallinger i nord – hvis vi da ikke bliver glemt til fordel for en syngende kattekilling inden.
(English below)
Måske har du allerede læst det på min twitter, min myspace, min sploppedisblip eller splyppedisblyp, men det skal ikke hindre mig i også at skrive det her:
Jeg har valgt nogle numre og en rækkefølge igen!
Jeg siger dig, hvis jeg bliver ved med at spille dj i det her tempo, så er jeg efterhånden oppe på at spille dj ca. en gang om året. Denne gang gør jeg det på Romeo Vidners radio-hjemmeside.
Det starter med Casiotone for the Painfully Alone, der laver en sjældent sprød udgave af Springsteens Born in the USA, og slutter med omtrent det smukkeste stykke harpemusik du kan få en blind mand iført vikingehjelm til at klimte. Indimellem er der knastør hiphop, hymner der emmer af morgensol og begejstrende rock – og hvis du ikke hører noget du kan lide, så ved jeg simpelthen bare slet ikke hvad du kan lide.
Du skal klikke her: Omeo
…og pt. er det så mig der ligger øverst i arkivet, under titlen “Amagermadder og påfugle”. Titlen skulle egentlig have været “Hvis dette mix var en båd, ville det hedde Pauline”, men den titel er lige lovligt lang, og så havde jeg lige givet en amagermad til en påfugl, så derfor.
Amagermaden endte dog med at ligge uspist hen.
Men klik dig til Omeo alligevel. Om ikke andet, så fordi der faktisk er meget andet godt at høre – som f.eks. Nikolaj fra When Saints Go Machines behagelige og livlige liste, der er durk under min. Og så meget andet; det er strengt taget svært at klikke galt.
Tak til Hype Machine, for uden havde jeg nærmest aldrig hørt noget som helst. Hvorfor er alle ikke på Hype Machine?
I’ve put together a list of fine tracks. Listen to it at Omeo radio (Click on ‘Amagermadder og påfugle’ in the archives.)
I don’t think I can praise Evernote enough. You’d have to give me a lot of time anyway. Among the many uses I have for it, one of them is keeping a scrapbook of everything typographically interesting I come across. If you’d like, you can explore it here:
http://www.evernote.com/pub/mrh/typography
Or, you can grab the rss feed for it.
I update it on a highly irregular basis.